Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Margrethegården er en selvejende integreret 0-6 års institution. Margrethegården er den ældste af Foreningen Børnegårdenes tre institutioner, og blev indviet den 30. januar i 1950. Allerede i 1946 fik man dog besøg af den daværende kronprinsesse Ingrid, som senere gav sit samtykke til at Børnegårdenes tre oprettede institutioner blev opkaldt efter hendes tre døtre.

Dette har betydet at vi efterfølgende har haft stor glæde af at modtage besøg af hendes kongelige højhed Dronning Margrethe ved vores runde fødselsdage, billeder af seneste besøg kan ses her

I Margrethegården sætter vi medmenneskelighed og respekt for hinanden højt. Vi lægger vægt på traditioner, men er samtidig nytænkende. Vi prioriterer udeliv og naturoplevelser højt. Sammen med børnene arbejder vi med kunst og kreativitet og eksperimenterer med forskellige udtryksformer.

Margrethegården er en hyggelig og charmerende institution, som de seneste år er blevet renoveret, så den i dag fremstår tidssvarende – samtidig med, at den har bevaret sin oprindelige hygge og charme. Fra huset er der direkte adgang til en dejlig stor legeplads med masser af udfordringer for både de små og store børn. 

Margrethegården er en del af Prinsessegårdene, sammen med Annemariegården og Benediktegården.

Vi har en klyngeleder for alle tre gårde og en pædagogisk leder i hver gård der samarbejder på tværs af gårdene. Derfor har vi et stærkt samarbejde, der giver rigtig god mening på alle niveauer. Således er alle involveret – såvel børn, personale og ledelse i forskellige sammenhænge og arrangementer.

Da fokuspunktet for Prinsessegårdene er kunst og kreativitet er det vores kunstprojekter, der binder os rigtig meget sammen i klyngen.